Grundlovstale 2025
Ah ja, Grundlovsdag. Jeg skal være ærlig at sige, at når man er i et valgår som kandidat, så er det svært at skulle tale om noget andet end det man går til valg på. Sådan er det også til 1. maj, jeg tror der er flere til stede her der godt kender det. Men ligesom at man ikke kan sige socialisme uden at sige arbejdere, så kan man heller ikke sige demokrati uden at sige grundlov. Og vi er jo social - demokrater.
Jeg mener derfor, at Grundloven fortjener opmærksomheden i dag, særligt i denne tid, men jeg skal nok love lidt parallel til regionen alligevel. Lad mig starte med et citat fra Danmarks Riges Grundlov, som den jo hedder:
- 64 ”Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.”
At domstolene på den måde er uafhængige af særinteresser og politik er dyrebart. For nyligt kunne domstolene i Rumænien aflyse et valg grundet russisk indblanding. Det kunne ham der stod til at vinde selvfølgelig ikke lide, men det kunne han ikke lave om på. Da hans partis nye kandidat så tabte valget, ville de pludselig gerne have valget omgjort. Men det gik domstolen ikke med til, for der var ikke nogen lovlig grund til det.
Det vidner om, at Rumæniens retsstat er stærk, men også at konkurrence og konflikt på den globale scene har ændret sig, og demokratier står overfor en ny udfordring: valgpåvirkning. I lande som USA, hvor de politiske poler har svært ved at enes, ser man tydeligt det kaos som et valg kan skabe. Det ved USA's fjender, og de udnytter det til stor effekt. Selv den mindste tvivl om udefrakommende indblanding kan smadre tilliden til demokratiet. Nu sker det samme i udbredt grad i EU.
Jeg vil mene, at dansk pragmatisme og jordnærhed i politik forhindrer både amerikanske og endda tyske tilstande. Vi finder altid hinanden i kompromisser. Men det er ikke desto mindre en trussel, og selve princippet, som faktisk står i FN-pagten, er så uhyre vigtigt: ”Ingen har lov til at blande sig i andre landes interne anliggender.”
Det er derfor Folketinget vil forbyde udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. Det er bl.a. derfor EU har love mod desinformation, som gør livet svært for politikere, der konstant skal bevise deres identitet inden de kan oprette annoncer på Facebook og Instagram. Det er irriterende, men det er desværre nødvendigt. Jeg er blevet fortalt, at lignende love fra EU også skal gøre sig gældende for fysisk valgmateriale. Hvorfor I fremadrettet kan se hvem der har betalt på hver flyer i postkassen, og hver enkelt valgplakat på gaden.
Sådan kan vi måske vinde over den mere direkte indblanding, men hvad med den indirekte. Den som gemmer sig i det åbne?
Populistiske bevægelser har været på både op- og nedtur i mange år nu i Europa. Men der er sket noget nyt. For nu begynder de at vinde i store lande. De vandt Brexit i Storbritannien, de vandt USA i 2016 og igen i 2024. De har vundet Italien, og er nu blevet så store i Tyskland og Frankrig, at det er svært at omgå dem.
Jeg læste på et tidspunkt en artikel fra en tysker, som ikke mente Danmark var demokratisk. Det var lidt sat på spidsen, for selvfølgelig er vi det, men han havde en pointe. Det var ikke den han prøvede at lave, men det var det jeg kunne læse mellem linjerne. Han havde, som så mange andre forvekslet demokrati med retsstat, i en naiv tro på, at demokrati i sig selv altid er godt. Alt hvad der er godt ved vestlige stater, må vel være det demokratiske? Men det er ikke rigtigt, og det viser populismen os.
Ren demokrati betyder, at hvis der er flertal for det, så er det det vi gør. Det kan bl.a. betyde, at et flertal af tyskere kan tvinge et dansk mindretal i Holsten til at tale tysk, eller at vi i Danmark, som nogle partier har foreslået, tvinger folk til at spise svinekød før de kan blive danske statsborgere. Eller måske mere velkendt, at et stiltiende flertal tillader et folkemord på jøder. Det er demokrati. Vi var flere end dem.
Demokrati er derfor ikke meget værd uden rettigheder, og derfor har vi mange love og selve Grundloven, der sikrer minoriteter mod forfølgelse. Det er grundlæggende menneskerettigheder, som giver alle plads til at være her, så længe de ikke urimeligt laster andre. Og på den måde har vi retsstaten. Det var her tyskeren jeg nævnte ikke havde tænkt sig om. For det handler ikke om at have mest muligt demokrati, det handler om den rette balance. Hvor vi alle får en stemme, hvor alle kan blive hørt, og hvor alle kan se sig selv i de beslutninger som Folketinget, Kongressen eller Bundestag træffer.
Det kunne man ikke i USA, derfor stemte de på Trump. Det kan man ikke i Tyskland og Frankrig, derfor stemmer de på AfD og Le Pen. Det handler typisk om indvandring, jeg forstår dem godt. Hvis man konstant hører historier om folk der bliver dræbt og berøvet af illegale immigranter, mens det bliver sværere og sværere at have råd til sit daglige brød, så har man svært ved at stemme på dem, som bruger milliarder på kampagner med kendisser, og som tilsyneladende hellere vil tale LGBT og diversitet end de problemer som flertallet dagligt lever med.
I Holland kan vi nu se, hvordan en populistisk regering, valgt ind på grund af indvandring, nu taber fordi de bl.a. ikke kan håndtere deres boligkrise, og ikke har formået at opnå noget mod indvandring. Sådan er populismen svag, for den søger i bund og grund ikke kompromis og dialog, men ultimative krav. Det er opbygget vrede der ønsker hævn.
Den slags undgår vi gerne i Danmark, for vi lytter til hinanden, nærmest uanset politisk ståsted, og Socialdemokratiet er et af de bedste eksempler. Vi ignorerede ikke indvandrekrisen, vi lyttede til befolkningen. Det blev vi kritiseret for, det bliver vi stadig. Sverige var forargede, det er de bestemt ikke længere, og tyske centrumpartier er nærmest blevet inspireret.
Når russiske troldefarme desinformerer om f.eks. global opvarmning, så er det et fåtal i Danmark der falder for det. For vi ved vi kan stole på hinanden, men det er et forhold der skal plejes. Det er derfor Socialdemokratiet ikke går ind for at smadre folks ve og vel på grund af klimahensyn. For hvad vi hurtigt kan vinde på det grønne regnskab nu, taber vi måske i morgen når folk bliver klimaskeptiske og ruller det hele tilbage, med den populistiske hævn. Og det er sådan vi undgår de negative effekter af valgindblanding. Det er sådan vi får det stærke demokrati som Danmark nu er kendt for.
Min tale er kommet vidt omkring nu, så I sidder nok og tænker: ”Hvad i alverden snakker han om? Solstik er åbenbart noget man også kan få derhjemme foran computeren.” Men det hele handler om den taburet, som vores samfund sidder på. Den skal bruge mindst tre ben. Det første er retsstaten, det andet er frie og repræsentative valg. Det er jo det alle de lande jeg har nævnt har, bortset fra Rusland, men de manglede det sidste ben: tillid.
Fordi love og regler kan være lige meget, hvis vores tillid til hinanden ikke er der. Det er ligeså ulovligt at stjæle i lande som USA og Mali, som det er i Danmark og Tyskland. Alligevel undrer det nogle turister, at man i Danmark kan have ubemandede boder med æg og jordbær langs landevejen. Og folk betaler selv. Når de ikke gør, så kommer det i aftennyhederne, og vi bliver kollektivt rasende. Jeg hørte på et tidspunkt om en dansker fra Uganda, hvis familie kom på besøg en gang imellem. De kunne ikke tro deres øjne, at købmændene i Danmark lader deres varer stå på gaden. Forbløffet så de hvordan en forbipasserende samlede et kålhoved op, undersøgte det, og gik ind og betalte. Den slags sker ikke hvor de kommer fra.
Det er det som Danmark kan, som kun få andre lande kan. Det er ikke reglerne, lovene og systemerne der håndhæver dem. Det er det, at vi i sandhed stoler på hinanden, og når nogen træder ved siden af, tænker vi ikke: “Bare jeg kunne slippe afsted med det samme”, “Jamen, det er jo bare 20 kr.” eller “Godt for ham, købmanden er alligevel en grådig stodder”. Nej, vi siger klart og tydeligt: “Det er fandme ikke retfærdigt”. For vi er vant til at kunne stole på hinanden. På arbejdet, i butikken, til sport, derhjemme og i politik.
Og så lige den kobling til regionen jeg lovede:
Grundlovens § 75 stk. 2 ”Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.”
Jeg vil mene, at det forpligter os som samfund, som velfærdssamfund til, at danskerne kan regne, ikke kun med kontanthjælp, men med sundhedsydelserne. De skal være tidssvarende, og eksperthjælp skal være til rådighed for alle danskere, uanset indkomst, køn, seksualitet, religion og politisk overbevisning.
Derfor er det også en samfundspligt, at vi investerer i et robust sundhedsvæsen, som kan behandle effektivt, med hospitaler hvor udstyret virker, og hvor personalet er trygge og har ordentlige arbejdsforhold. Vi skal have et sundhedsvæsen der i højere grad forebygger, forudser og langtidsbehandler sygdomme, for det er ikke længere pest og kolera der plager Danmark, det er psykiske lidelser, kræft og diabetes. Og så skal vi have et sundhedsvæsen der er nært for alle danskere, ikke kun dem i de store byer eller rige kvarterer.
Sundhed er en ret i Danmark, og vi skal kunne stole på, at vi hjælper hinanden med det, når der er behov for det. Tak for Grundloven!
1. maj tale 2025
I august 1843 åbnede Tivoli for første gang. Manden bag, Georg Carstensen, har et berømt citat: ”Tivoli bliver aldrig færdig - at slå sig til ro, ville omtrent være at blive stående på halvvejen”. Og Georg har ret. For verden ændrer sig hele tiden, og vi skal altid være klar på at omstille os. Det gælder også vores velfærd, og dermed regionerne. Uanset om man så mener Tivoli har været i stand til at forny sig selv tilstrækkeligt.
Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland kan godt virke som en træls øvelse, og et forsøg på at spare penge. Men det skal vi ikke lade det blive. For det er en unik mulighed for at forny regionen så den passer til vores samtid. Den er til for at løse problemer og støtte borgerne med primært sundhed og transport. Og der står vi overfor andre udfordringer end man gjorde for 20 eller 40 år siden.
Inden for sundhedsvæsnet er de tre store udfordringer som jeg ser det: forebyggelse, arbejdskraft og forskning. De påvirker hinanden, men kræver forskellige løsninger.
Forebyggelse bliver der talt meget om, men der bliver gjort ret lidt. Jeg tror drømmen for nogle politikere er, at hvis vi taler om det nok, så bliver folk nok så forskrækkede over deres egen sundhed, at de lever så sundt at de helt undgår skavanker. Det er bare ikke sådan det fungerer. Særligt i forebyggelse, er der ulighed i sundhed. Hvis man bor langt fra lægen, så er chancen for at man tager forbi for et tjek mindre. Der går længere før problemer bliver opdaget. En lille hverdagsgene bliver langsomt til en lidelse. Det er derfor vigtigt at vi gør læger og eksperter tilgængelige for folk, hvor de bor. Sundhed skal ikke kun være for dem som har råd til at bo tæt på København.
Arbejdskraft er også noget der bliver talt meget om. Man kan ikke være andet end glad for, at der er så stor opbakning til højere lønninger og bedre uddannelser. Desværre tror jeg Mette havde ret, da hun allerede for mange år siden påpegede, at det sådan set ikke er penge vi kommer til at mangle. Det er hænder. Vi er derfor nødt til at se på hvordan vi strækker den arbejdskraft vi har. Løsningen er ikke, at alle skal arbejde mere, dem der vil skal belønnes for det, men det er i højere grad at få indtænkt velfærdsteknologi i sundhedspersonalets hverdag, så vores kloge hænder får mere tid til det som kun mennesker kan; omsorg og omhu. Det kan vi få ved hjælp af AI og mere international rekruttering.
Nogle frygter måske et scenarie som i Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001”, hvor rumstationens AI overtager og prøver at slå menneskene ihjel. Det er lidt ekstremt sat op, men det kommer af, at computeren kommer frem til en, fra vores perspektiv, negativ konklusion vedrørende mennesker, og det kan den AI teknologi vi bruger i dag også gøre… altså, ikke overtage en rumstation, men komme til forkerte konklusioner.
Filmens slutning er noget kryptisk, men jeg mener det Kubrick prøvede at fortælle os er, at vi ikke skal overlade udviklingen af menneskeheden alene til computere. Vi skal udvikle vores tanker og bliver klogere, men selvfølgelig skal vores samfund hjælpes af ny teknologi… uden den var vi ikke kommet i rummet, og vi havde ikke haft hospitaler, som vi kender dem i dag, og i morgen skal det være AI der hjælper læger og sygeplejersker med at nå bare en patient mere, eller spotte den lille detalje på et røntgenbillede, som en nattevagt med 12 kopper kaffer og måske en dårlig dag, overså.
Vi skal have en teknologisk velfærdsstat af, for og med mennesker. Nogle kalder det teknosocialisme. Jeg kalder det sund fornuft.
Forskning! Da jeg første gang hørte om kvindesygdomme, tænkte jeg, at det lød mærkeligt. Selvfølgelig er mænd og kvinder forskellige, men skulle der ligefrem være overset noget? Forskning er i min erfaring ikke kønnet, så er det ikke at gøre alting lidt for kønspolitisk? Men så kom jeg i tanke om forskning i demens. Det er kun inden for de sidste 20 år, at man systematisk har undersøgt sammenhængen mellem hovedskader i ungdommen og hukommelse senere i livet. Med det meget overraskende resultat, at ja, hvis du bliver slået hårdt i hovedet, så stiger risikoen for demens. Det ser man især senere i livet hos boksere og amerikanske fodboldstjerner. Det er en sammenhæng, som jeg egentlig havde troet man kom frem til for mere end 5.000 år siden… altså hovedskader og demens, ikke det med amerikanske fodboldstjerner.
Men det er nu en gang sådan, at forskning kræver penge. Hvis man ikke kan finde en måde at tjene penge på det, så sker der typisk kun noget, hvis vi vælger at prioritere det politisk. Det er derfor jeg hilser forskning i kvindesygdomme velkommen. Ikke kun for kvinders skyld, men for hele samfundet. For hvis vi seriøst prioriterer forskning i de støvede afkroge hvor mikroskoperne sjældent peger hen, tror jeg, at vi også kan lære noget nyt om mænds sundhed. Og senere, om generationernes.
Bare tænk på hvor meget anderledes de unge vokser op nu sammenlignet med 90’erne. Telefon hele dagen, computer hele tiden, mindre foreningsliv, mere alenetid. Det giver andre vaner, det giver en anden krop og et andet sind. Det giver en anden sundhed. Vi må ikke tabe generationer fordi vi ikke tør satse og tænke nyt. For kvinder, for mænd, unge og gamle, hetero og homo. Det er os politikere der skal sætte dagsordenen, ikke profitten. Vi skal satse på forskning.
Jeg har nu nævnt de 3 store udfordringer, som jeg mener sundhedsvæsnet står overfor, men der er faktisk en fjerde. For vi kan ikke komme udenom, at vores samfund er sårbar overfor naturlige katastrofer og sabotage. Jeg har talt meget om det her med samfundssikkerhed og robusthed i sundhedsvæsnet i andre taler jeg har holdt. Det har primært været grundet truslen fra Rusland, Kina og endda USA, men jeg nævner også altid naturkatastrofer. For klimaet ændrer sig. Det sker naturligt og over mange hundrede år, men nu er der også en menneskeskabt acceleration af den. Ganske tilfældigt og ulykkeligt blev hele den Iberiske halvø ramt af strømafbrydelse. Vi ved indtil videre ikke om det var en fejl eller bevidst sabotage, men effekten er den samme. Total kaos og det var efter mindre end en dag.
Hvis Danmarks elnet eller internetforbindelser bliver udsat for sabotage og oversvømmelse, så er der bl.a. reaktorer på hospitalerne til at holde dem kørende. Men hvad hvis det er hospitalet selv der bliver ramt. Hvad hvis de bliver hacket? Vi skal ikke gamble med sikkerheden. Det kan virke træls at skulle bruge penge på noget, som kun måske sker, men forudsætningen for velfærd, ja, endda samfundet, det er at vi er i sikkerhed. Det er et par trin nede på behovspyramiden, men hvis den ryger, så ryger alt som kommer efter.
I en verden med stigende usikkerhed og ustabilitet, har vi brug for en Region og et sundhedsvæsen, som skaber tillid til samfundet, demokratiet og til hinanden. Det kan den kun, hvis den virker og giver nytte, hvor der er behov for det. Så lad os kæmpe for, at den nye Region Østdanmark bliver morgendagens region. Vi skal fastholde det som virker, det skal ikke spares væk, og så skal vi investere i fremtiden. For Regionen skal ikke være endnu en puslebrik i den stigende ulighed. Forebyggelse, arbejdskraft, forskning, sikkerhed, og lighed… vores allesammens sundhed.
Og det er jo 1. maj, så jeg vender lige tilbage til Georg Carstensen, altså Tivolimanden. Han skulle efter sigende have overtalt Kongen om at få lov til at oprette Tivoli, ved at sige: ”Når folket morer sig, politiserer det ikke”. Det er en noget uspiselig bagtanke for os i dag, men vi kan glæde os ved, at der ikke var den mængde forlystelsesparker, der kunne holde Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet fra at oprette velfærdsstaten. Og den holder os ikke fra at vedligeholde og udvikle den. Men som Georg også sagde, så skal vi arbejde på den, hver evig eneste dag.
Rigtig god 1. maj!