<h1>Niels Christian Dahl</h1>
EUROPA-PARLAMENTSKANDIDAT FOR NORDSJÆLLAND

Niels Christian Dahl

REGIONSKANDIDAT ØSTDANMARK - KOMMUNALKANDIDAT ALLERØD

Lidt om mig

Jeg hedder Niels Christian Dahl, født i 1992. Opvokset i henholdsvis Allerød og Græsted i Nordsjælland. Cand.mag. i idéhistorie fra Aarhus Universitet. Jeg har været i Søværnet som officerskadet, og blev senere sagsbehandler i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. I dag arbejder jeg som ledelsesstøtte i Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab.

Jeg er regionskandidat til den nye Region Østdanmark og kommunalkandidat i Allerød. Samtidig er jeg kandidat til Europa-Parlamentet. I min fritid er jeg gamer (jeg spiller nærmest alt, ingen grænser der), og jeg elsker filmkunst og historie. 

Jeg kommer fra en forsvarsfamilie. Min farfar var søofficer, min far er søofficer, og min lillebror er marinekonstabel og tidligere garder. Der var en gang, hvor det blev set som en modsættelse, at gå ind for både velfærd og forsvar. Det er det heldigvis ikke mere, og jeg har altid ment, at de faktisk går hånd i hånd.

For Forsvaret værner om Danmark. Det tillader vores værdier og velfærd at vokse og leve, uden at blive afbrudt af fremmede trusler. Omvendt ville vi ikke have nogle af verdens bedste soldater, uden det danske sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Det tillader os at lære og arbejde på lige kår, så vi kan finde de bedste løsninger, endda på tværs af rang.

124004850 734200530512664 2004850920015289622 N (1)

Mine mærkesager

Forebyggelse og lighed i sundhed

I takt med at vi lever længere og bedre, stiger risikoen for livsstilssygdomme. Det er nu, mens økonomien er stærk, at vi skal investere i fremtidens sundhedsvæsen, som både forebygger og behandler. Dertil skal vi have læger og sundhedstilbud hvor danskerne bor. Ikke kun koncentreret i København.

Flere bus & tog skal forbinde Sjælland

Alt for mange er nødsaget til at købe bil for at passe arbejde og studier, når man bor og arbejder en vis afstand fra København. Det har førhen været for nemt at spare på den offentlige transport, men nu har vi brug for, at bus og tog bliver den nemme løsning. For det er den grønne løsning.

Sikkert & kriseparat sundhedsvæsen

Både fysisk og digitalt beredskab er vigtigt i en tid, hvor risikoen for krise og krig er større end vi er vant til. Vi skal derfor modernisere og robustgøre hospitalerne og sundhedssektoren, så de kan modstå cyberangreb, naturkatastrofer og sabotage. Sikkerhed er fundamentet for tillid.

IMG 20211114 164426

Vær med i valgkampen

Valgkamp er ikke en smal sag. Derfor har jeg brug for så mange gode kræfter, som overhovedet muligt. Mennesker der sammen med mig vil være med til at gøre en forskel. Uanset om du elsker lygtepæle, postkasser, mennesker eller bagning, så har jeg brug for dig!